2022-03-03 13:38:08 - Postet i Kampagne Postet i Mode Postet i Model

Plussize model Iben på job i fine Creme Fraiche styles

Fra fitting til den fineste plussize model i smukke klæder

Creme Fraiche er et modebrand, der har eksisteret siden 1989 og som markedsfører sig på attraktive priser på styles inspireret af modemetropolerne, Milano, Paris og London. De får nye styles hver uge og her har de selvfølgelig også brug for skønne modeller til at hoppe i dem og vise, hvordan de ser ud samt sidder på kroppen. I blandt deres mange kategorier har de blandt andet Plussize styles og her passede vores Iben fra BASIC COPENHAGEN PLUSSIZE perfekt ind i type og look.

I første omgang er det selvfølgelig vigtigt, at en model passer til et brands kollektionsstørrelser og typer af tøj, så derfor spurgte Creme Fraiche, om de kunne starte med et booke Iben til en fitting. Det er vigtigt, at både os som modelbureau og du som model, altid er indforstået med, at dette kan være et behov, især hvis de forskellige styles bevæger sig en smule udenfor de basale mål, som mange brands arbejder med. Et andet eksempel på et behov for fitting kan være ved en kundes søgning efter en "brille-model". Her er det også vigtigt, at hovedformen passer til de forskellige stel/typer af briller, som skal repræsenteres i en skydning og derfor kan der være tale om et indledende tjek inden en officiel booking.

 

Øg dine chancer for at blive booket

Iben sprang glad ud på en fitting og passede perfekt. Siden har hun allerede været på 2 fotoskydninger med det søde Creme Fraiche hold og har nu fået en god kontakt op og stå med en god kunde igennem BASIC CPH. Som modelbureau anbefaler vi derfor altid, at man tager disse muligheder for at blive set, da det i mange tilfælde fører til, at man får etableret nogle gode fremtidsudsigter for jobs.

En fitting kan også sidestilles med en casting. Disse arbejder BASIC CPH med på daglig basis og derfor kan du også opleve, at vi som modelbureau kontakter dig en del med henblik på, at deltage i muligheden for at blive udvalgt til en større sag. Ved castings til f.eks reklamefilm eller spillefilm, så kommer vores kunder nemlig oftest til os med en forespørgsel på forskellige typer/roller. De har enten udset sig et stærkt udvalg på hjemmesiden, som de føler passer i look eller også beder de os bookere om, at anbefale nogle profiler indenfor deres angivne kriterier. Når først looket er i hus, så er det, ligesom ved en fitting, vigtigt at du også "passer "til rollen i din måde at udføre den på. Ved en casting vil du derfor opleve, at du skal give dit bud på lidt replikker eller vise en bestemt ønsket mimik afhængigt af, hvad selve rollen skal kunne. Denne casting kan både foregå ved fremmøde hos bureauet eller du kan blive bedt om filme dig selv hjemmefra ved at lave et såkaldt selftape.

 

Bliv klogere på casting processerne med disse gode råd

Har du set vores blog post kategori på hovedsiden? Her finder du nogle gode artikler omkring f.eks. skuespillerens vej til den gode casting eller hvordan du laver den bedste self casting derhjemme. Vi oplever nemlig som bureau, at der er større og større fokus på, at få et bedre indtryk af de ansigter, der bookes ud og derfor kan det også være en fordel for dig, at du gør dig klogere på, hvordan du giver det bedste indtryk via disse, så du øger dine odds for, at der kommer flere muligheder din vej.