2021-08-25 10:28:39 - Postet i Mode Postet i Model

Hvorfor hedder det plussize modeller hos BASIC CPH?

Kurvede, fyldige, runde, store, buttede, frodige, plussize modeller.. eller bare "modeller"?

Hos BASIC CPH valgte vi i 2010 og oprette en kategori for sig selv ved navn "plussize models". Et søgbart tag for vores kunder - idag også med helt egen hjemmeside under BASIC CPH - hvor en bestemt type modeller har fået muligheden for at blive præsenteret mere eksklusivt. Disse modeller blev ikke fjernet fra vores hovedside eller frataget sig andre muligheder for jobs hos modelbureauet, men blot tilføjet en ekstra kategori, da de med deres specifikke tøj størrelser rammer ned i en målgruppe af kunder, som vi så en voksende tendens til og efterspørgsel fra. Disse kunder havde nemlig med deres brands kun fokus på mænd i størrelse 42/44 og op samt kvinder i størrelse 38/40 og op. Plussize er dermed blot et begreb, som BASIC CPH anvender overfor kunder, der arbejder med disse tøj størrelser og begrebet skal på ingen måde tolkes negativt eller som om at BASIC CPH ser disse kvinder/mænd som ”store” eller unaturlige modeller. De er lige så normale som vores andre modeller og det er kun for, at vores kunder bedre kan finde de størrelser, som de anvender hos netop deres brand, da de gængse brands oftest arbejder med mindre størrelser også og skal have et andet udvalg af modeller præsenteret.

 

Er BASIC CPH PLUSSIZE et "oprør" mod de dominerende skønheds- og kropsidealer?

Modelbureauet har ikke været frontløber på en ny tendens, men igennem den seneste tid i vores samfund, har vi (heldigvis) oplevet mere dialog og debat omkring de dominerende skønheds- og kropsidealer. Vi har diskuteret, kritiseret og åbnet op for, at især kvindekroppen er mere alsidig og eksisterende i langt flere former end den, som vi konstant/primært har været præsenteret for i medier eller markedsføring. Så BASIC CPH så en påbegyndelse på et mindre snæversynet og mere åbent blik på ”idealer”, og en mere naturlig tilgang og accept af flere slags kroppe. Hos kunderne oplevede vi samtidig efterspørgslen på mere diversitet, og den nye måde at se og fremvise kroppen på, og derfor besluttede vi også at følge denne tendens, støtte op om den og skabe bedre muligheder for det nye marked ved blandt andet at oprette BASIC CPH PLUSSIZE MODELS og udvide med endnu flere forskellige slags typer.

 

Forholder modelbureauet sig til at mange unge siges at påvirkes af skønheds- og kropsidealer?

Ja, vi vil helt klart gerne være med til at præge unge i en positiv retning, da vi er overbevist om, at branchen har en effekt på mange. De unge er i en alder, hvor de forsøger at finde sig selv, søge rollemodeller og kan blive draget af ideen om, at man skal se ud på en bestemt måde for at være i ”sin bedste udgave” eller passe ind. Og det skønheds- og kropsideal som bliver kritiseret i dag – f.eks. at være for tynd - kan selvfølgelig påvirke unge i en negativ retning, især hvis det er det ideal, de vælger at spejle sig selv i, og på den måde kommer til at stræbe efter en unaturlig krop for deres egen type. Og det er et problem, som vi anerkender, og håber på at flere, der har indflydelse på i branchen, vil være/og blive mere og mere opmærksomme på. Hos BASIC CPH søger vi derfor netop at gå imod dette "ensidige" skønheds- og kropsideal, ved at præsentere og afspejle mange forskellige ”idealer” og mange forskellige typer, da den perfekte krop kan være – og er for os - afhængig af, hvilken type DU er. På den måde har vi et bredt kartotek, som vores kunder kan søge modeller i og blive inspireret af, og som indikerer, at der ikke findes ét ideal, men at alle slags kroppe er et faktum og en naturlig del af samfundet, og helt oplagt kan bruges til foto- og reklamefilm.

I galleriet nedenfor kan du se et udsnit af Helenas, Julies og Andas profiler. Tre vidt forskellige skønne plussize modeller i forskellige størrelser og kropsformer, som du med lethed også kan finde ude i gadebilledet og dermed også kan booke til jobs med stor garanti om, at få mange kvinder til at føle sig inkluderet og præsenteret som en skøn "normal" type!